Mælkevejen
Vor egen galakse, Mælkevejen, har fået sit navn, fordi den strækker sig som et hvidt uregelmæsigt bånd hen over stjernehimlen. Den ser dog kun sådan ud fordi solsystemet ligger inden i den; udefra ligner den billedet, som forestiller vor nabogalakse M-311) i stjernebilledet Andromeda.
Vor galakse er en stor spiral af stjerner (ca. 100 mia.), som måler ca. 100000 lysår2) i diameter og har en tykkelse på 10000 lysår på midten og 700 lysår længere fra rotationsaksen. Solen ligger ca. 30000 lysår fra centrum og er 225 mill. år om at fuldføre et omløb.
Da vi befinder os inde i galaksen ser vi mange stjerner når vi ser på himlen i galaksens plan, ser vi derimod ud i rummets dybder er der ikke så mange stjerner at se. Stjernerne i galaksens plan vil flyde sammen for det blotte øje og vise sig som et svagt lysende bånd, men med en lille håndkikkert vil myriader af sole kunne ses.
Dens centrum
I Mælkevejens centrum er et sort hul som indeholder 2,6 mill. solmasser på et område mindre end 10 lysminutter2a) (ca. afstanden fra Jorden til Solen). Billedet til højre viser de inderste dele af vor galakse og dets sidelængde er 10 lysår, centrum er den orange kugle til venstre for midten. Billedet er optaget i røngtenstråling af Chandra X-ray Observatory. Andre galakser har også et stort sort hul i deres centrum.
Der er opdaget en stjerne i kredsløb om Mælkevejens centrum, den har en langstrakt bane og en omløbstid på 15 år. Den er kun 17 lystimer2b) fra centrum når den er nærmest og dens hastighed er da 5000 km/sek (det er disse målte størrelser der gør at man kan beregne hullets masse). Stjernens kredsløb vil efterhånden blive mindre og når den når ind til en mindsteafstand på ca. 2-3 lystimer vil tidevandskræfter rive den i stykker og dens stof vil i en skive hvivle ind mod hullet. Mens stoffet hvivler ind vil gnidning opvarme stoffet til meget høje temperaturer og der udsendes gammastråling, til sidst forsvinder stoffet i det sorte hul.
I modsætning til andre tunge sorte huller, der er opdaget, er vort hul meget stille så for øjeblikket er der ikke meget stof som falder ned i det. I røngten-stråling blusser det dog lidt op flere gange hver dag og udfra strålingen kan beregnes at Mælkevejens sorte centerhul sluger hvad der svarer til en gennemsnits komet om dagen (en beskidt snekugle med en diameter på ca. en km.). Så for øjeblikket er der ikke ret meget stof i nærheden af det, men radiostråling i dets nærhed viser at tidligere har det været mere livligt og det vil det sikkert blive igen.
1)Man møder ofte betegnelsen M og et nummer på stjernekort. Det stammer fra en liste over tågeagtige objekter på himlen, som franskmanden Messier fra 1771-84 fik offentliggjort. Formålet var at andre astronomer ikke skulle tage fejl af disse tåger og kometer, som var meget populære objekter på den tid.
2)Et lysår er den længde et lysglimt bevæger sig på et år, ca. 9,5 *1012 km.
2a)Et lysminut er den længde et lysglimt bevæger sig på et minut, ca. 17987550 km.
2b)En lystime er den længde et lysglimt bevæger sig på en time, ca. 1079253000 km.
Håndværker - colic-help - skateboard - boblazar - harlekin
