Stjernerne bevæger sig rundt om galaksernes centre, jo hurtigere en stjerne bevæger sig jo tungere må galaksen være, for at kunne holde stjernen i kredsløb. Man kan altså måle massen af galakser ved at undersøge hastighedsfordelingen blandt dens stjerner.
Men her er astronomerne stødt ind i et stort problem, galaksernes masse er omkring ti gange højere end massen af de stjerner og gasskyer vi kan se. Hvad den manglende masse skyldes vides ikke, men der er gættet på alt fra eksotiske partikler (som ikke kendes fra jordisk højenergifysik) og til utallige sorte huller i miniformat.
Galaksernes fordeling.
Galakserne klumper sig sammen i hobe. I vor lokale hob er ca. tyve medlemmer, heraf er tre spiralgalakser (Mælkevejen, M-31 og M-33) og en række små uregelmæsige galakser. Galaksehobene er ikke jævnt fordelt i rummet, man finder store områder hvor der ingen hobe er. Universet ligner mest sæbeskum, med galakser dér hvor sæbehinderne er og store tomme bobler imellem. Grunden til at Universet har den opbygning kendes ikke.
Håndværker - colic-help - skateboard - superbad - burnout
