I begyndelsen af det tyvende århundrede opdagede astronomerne en type variable stjerner, der ikke blot udsendte meget energi, men hvor lysstyrken og deres periode hang sammen, de blev kaldt cephider. Tidligt i 1920'erne lykkedes det at fotografere cephider i M-31, og ved at måle deres periode kunne man nu finde deres samlede lysudsendelse. Denne kunne så sammenlignes med deres lysstyrke set fra Jorden, og dermed kunne afstanden findes, for jo længere væk en lyskilde er jo svagere ses den. Det viste sig at M-31 var over to mill. lysår væk, og dermed langt fra vor Mælkevej. Tidligere havde mange regnet M-31 for en gaståge i Mælkevejen.
Hubbels Lov.
Siden er afstanden til mange galakser målt på tilsvarende måde. Når galakser er meget fjerne, kan selv cephider ikke identificeres, og andre metoder til afstandsbestemmelse må bruges. En af de mest brugte metoder i dag er supernovaer, de gigantiske eksplosioner der afslutter tunge stjerners tilværelse. Energiudsendelsen ved disse begivenheder er ret ens og en sammenligning med supernovaens tilsyneladende lysstyrke giver afstanden til galaksen, som rummer novaen. Med denne metode kan afstande på op til ca. fire mia. lysår måles.
Om et objekt nærmer sig eller fjerner sig kan måles ved, at se om det lys vi modtager er mere blåt eller mere rødt end det skulle være3). Og det har vist sig at de fjerne galakser bevæger sig væk fra os med hastigheder der vokser jo fjernere de er, det kaldes Hubbels lov. Med den kan endnu fjernere galaksers afstand måles, man måler rødforskydningen, og får direkte afstanden.
3)Det kaldes Dopplerforskydningen og kendes fra f.eks den lyd, der kommer fra en bil; står man i vejkanten vil billydens tone være højere når den nærmer sig og lavere når den fjerner sig. Lys er bølger, og en lysgiver der nærmer sig ser ud som den udsender lys med højere frekvens (blåforskudt), når den fjerner sig ses lyset med en lavere frekvens (rødforskudt).
Håndværker - colic-help - skateboard - fart - boom
